Her er regeringens skjulte plan for grøn skattereform: Olieindustrien står til næste smæk på afgifter

Næste fase af grøn skattereform ventes i 2021-2022. Tidligst i 2023 lægger regeringen op til at beslutte sig for fuldt ensartet CO2-afgift

20201122-172907-5_downinter.jpg
Skatteminister Morten Bødskov har ikke fremlagt hele regeringens grønne skatteplan for offentligheden. Arkivfoto: Thomas Nielsen
02. dec 2020 KL.21:00

Da regeringen i sidste uge udmeldte første fase af en grøn skattereform med højere energiafgifter ud til offentligheden, var skatteminister Morten Bødskov (S) ikke meget for at sætte årstal og konkret indhold på de næste faser af skatteplanen.

Men regeringen arbejder faktisk med en ganske konkret plan, hvor de danske olieraffinaderier sammen med selskaber, der indvinder olie fra Nordsøen, og kraftværker, der fortsat bruger fossil energi til elproduktion, er de næste i rækken til at skulle betale højere afgifter som led i den “grønne skattereform”.

Det fremgår af en teknisk gennemgang, som regeringen ikke har offentliggjort, men som Børsen har læst.

Regeringen planlægger således en fase 2, hvor der i 2021-2022 skal forhandles om at udvide afgiftsgrundlaget, så det omfatter den danske olieindustri, fremgår det. Det er områder, der er “relativt veldefinerede” og derfor hurtigere kan afgiftspålægges end f.eks. landbruget, fremgår det også.

Til gengæld bliver spørgsmålet om landbrugets udledninger og ikke mindst den ensartede CO2-afgift, der ifølge eksperter er den samfundsøkonomisk mest effektive måde at nå klimamålene på, skudt hen i reformens sidste fase. Den skal efter regeringens plan forhandles i perioden 2023-2025. Først da står det nævnt, at der skal “tages stilling til en fuldt ensartet beskatning af CO2".

“Implementeringstiden vil strække sig langt frem i tid,” står der tilmed i den ikkeoffentliggjorte plan.

Tavs olieindustri

Det har ikke været muligt at få et interview eller en kommentar fra Morten Bødskov.

De Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, beskriver planen som del af et internt forhandlingsforløb og vil derfor kun udtale sig overordnet om sagen, men partiet er bekymret for, at regeringen er i gang med at trække beslutningen om en ensartet CO2-afgift i langdrag.

“Faseinddelingen risikerer at blive en undskyldning for at udskyde nogle af de vigtigste beslutninger,” siger han og tilføjer:

“Hvis man lytter til fagkundskaben på området, er det altså ikke en større øvelse end som så at lave en model for en ensartet CO2-beskatning undtagen landbruget. Derfor vil vi holde fast i, at der allerede nu skal sendes et tydeligt signal til markedet om en høj, ensartet afgift i 2030.”

Føler I, at regeringen lever op til den aftale, I lavede i sommer om, hvilke afgifter der skulle forhandles i efteråret?

“Nej, jeg føler, at regeringen undskylder sig ved at sige, at arbejdet er for svært. Og jeg mener åbenlyst ikke, at vi skal vente til potentielt næste valgperiode med at lave modellerne,” siger Ruben Kidde.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, er enig i, at olieraffinaderier o.l. bør betale mere i afgift. Men hun er generelt kritisk over for regeringens tidsplan.

Vi må læne os tilbage og vente måske helt til 2025 på, at der kommer nyt Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi

“Det er svært gennemskueligt lige nu, hvilken tidshorisont regeringen egentlig arbejder med. Det er nærmest min største anke,” siger hun og opfordrer ligesom Ruben Kidde til at melde klarere ud om en ensartet CO2-afgift:

“Både for at sende et signal til markederne. Og for at betrygge os alle i, at vi kan nå 70-procentsmålet,” siger Mai Villadsen.

Olie Gas Danmark har ikke ønsket at kommentere, at olieindustrien står som næste i rækken til afgiftsstigninger, ligesom de to danske raffinaderier ejet af Shell og norske Equinor heller ikke vil udtale sig. Lars Aagaard, adm. direktør for Dansk Energi, der bl.a. har kraftvarmeværkerne som medlemmer, efterlyser dog allerede nu en klar melding om det fremtidige afgiftsniveau.

“Energikunderne er sat i den situation, at vi må læne os tilbage og vente måske helt til 2025 på, at der kommer nyt. Problemet med det er jo, at vi risikerer, at folk laver fejlinvesteringer i mellemtiden,” siger han.

Tilknyttet artikel


Landbruget roser regeringen for at sætte lang tidshorisont på mulig CO2-afgift: “Det er positivt”

20200827-132810-4_downinter.jpg
Anne Arhnung har som adm. direktør i Landbrug & Fødevarer tidligere advaret mod en CO2-afgift. Arkivfoto: Steven Achiam
Eksklusivt for kunder
02. dec 2020 KL.21:00

Først i noget der ligner næste valgperiode, venter regeringen at tage fat på diskussionen om en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser.

Ifølge en teknisk gennemgang bag regeringens grønne skattereform, som Børsen har læst, skal landbruget nemlig først på forhandlingsbordet i perioden 2023-2025. Samtidig står der, at “implementeringstiden vil strække sig langt frem i tid”, hvilket vækker glæde hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

De sår nærmest tvivl om, hvorvidt der overhovedet skal være en ensartet CO2-afgift Mai Villadsen (EL), klimaordfører

“Det er positivt, at regeringen lægger op til en længere tidshorisont, fordi der skal være et grundigt analysearbejde,” udtaler adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung i en skriftlig kommentar, hvor hun også understreger, at landbruget gerne vil bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.

“Men på nuværende tidspunkt findes der ikke en reel måde at måle udledningen fra landbrugets biologiske processer. Ligesom vi endnu ikke ved, hvordan processerne kan ændres i tilstrækkelig grad. Det vil kræve forskning og udvikling. Det er derfor heller ikke sikkert, hvordan den fremtidige regulering af landbrugsudledning af metan og lattergas kan udformes,” tilføjer hun.

I regeringens tekniske gennemgang kan man læse, at den første fase af skattereformen vil omfatte erhverv, som årligt udleder 4 mio. ton CO2, fase 2 vil berøre områder, som samlet udleder 5 mio. ton, mens fase 3 særligt med landbruget omfatter de klart største udledninger med årligt 17 mio. ton.

Enhedslisten anerkender, at det er kompliceret at udregne CO2-afgifter for landbruget, hvorfor partiet selv har lagt op til, at den først skulle træde i kraft i 2027. Alligevel er klimaordfører Mai Villadsen (EL) kritisk over for de samlede signaler, regeringen udsender, både mundtligt og på skrift.

“De sår nærmest tvivl om, hvorvidt der overhovedet skal være en ensartet CO2-afgift,” siger hun.

SF’s klimaordfører, Signe Munk, mener også, at der bør meldes et mål ud for, hvilket niveau klimaafgifterne vil nå.

Skarp advarsel

“Både i respekt for industri og landbrug er det mest ærligt at melde ud i god tid, hvad man vil gøre. SF’s udgangspunkt er, at der skal indføres en høj, ensartet CO-afgift,” siger hun.

Anne Lawaetz Arhnung sendte dog i september en skarp advarsel til politikerne om at indføre CO2-afgifter hurtigt på landbruget.

Og i sit nye mailsvar henviser hun igen til, at det kan svække erhvervets konkurrenceevne.

“I dag findes der ikke andre lande, der afgiftsbelægger landbrugets biologiske processer,” skriver hun.