Da regeringen i sidste uge udmeldte første fase af en grøn skattereform med højere energiafgifter ud til offentligheden, var skatteminister Morten Bødskov (S) ikke meget for at sætte årstal og konkret indhold på de næste faser af skatteplanen.

Men regeringen arbejder faktisk med en ganske konkret plan, hvor de danske olieraffinaderier sammen med selskaber, der indvinder olie fra Nordsøen, og kraftværker, der fortsat bruger fossil energi til elproduktion, er de næste i rækken til at skulle betale højere afgifter som led i den “grønne skattereform”.

Det fremgår af en teknisk gennemgang, som regeringen ikke har offentliggjort, men som Børsen har læst.

Regeringen planlægger således en fase 2, hvor der i 2021-2022 skal forhandles om at udvide afgiftsgrundlaget, så det omfatter den danske olieindustri, fremgår det. Det er områder, der er “relativt veldefinerede” og derfor hurtigere kan afgiftspålægges end f.eks. landbruget, fremgår det også.

Til gengæld bliver spørgsmålet om landbrugets udledninger og ikke mindst den ensartede CO2-afgift, der ifølge eksperter er den samfundsøkonomisk mest effektive måde at nå klimamålene på, skudt hen i reformens sidste fase. Den skal efter regeringens plan forhandles i perioden 2023-2025. Først da står det nævnt, at der skal “tages stilling til en fuldt ensartet beskatning af CO2".

“Implementeringstiden vil strække sig langt frem i tid,” står der tilmed i den ikkeoffentliggjorte plan.

Det har ikke været muligt at få et interview eller en kommentar fra Morten Bødskov.

De Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, beskriver planen som del af et internt forhandlingsforløb og vil derfor kun udtale sig overordnet om sagen, men partiet er bekymret for, at regeringen er i gang med at trække beslutningen om en ensartet CO2-afgift i langdrag.

“Faseinddelingen risikerer at blive en undskyldning for at udskyde nogle af de vigtigste beslutninger,” siger han og tilføjer:

“Hvis man lytter til fagkundskaben på området, er det altså ikke en større øvelse end som så at lave en model for en ensartet CO2-beskatning undtagen landbruget. Derfor vil vi holde fast i, at der allerede nu skal sendes et tydeligt signal til markedet om en høj, ensartet afgift i 2030.”

Føler I, at regeringen lever op til den aftale, I lavede i sommer om, hvilke afgifter der skulle forhandles i efteråret?

“Nej, jeg føler, at regeringen undskylder sig ved at sige, at arbejdet er for svært. Og jeg mener åbenlyst ikke, at vi skal vente til potentielt næste valgperiode med at lave modellerne,” siger Ruben Kidde.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, er enig i, at olieraffinaderier o.l. bør betale mere i afgift. Men hun er generelt kritisk over for regeringens tidsplan.

“Det er svært gennemskueligt lige nu, hvilken tidshorisont regeringen egentlig arbejder med. Det er nærmest min største anke,” siger hun og opfordrer ligesom Ruben Kidde til at melde klarere ud om en ensartet CO2-afgift:

“Både for at sende et signal til markederne. Og for at betrygge os alle i, at vi kan nå 70-procentsmålet,” siger Mai Villadsen.

Olie Gas Danmark har ikke ønsket at kommentere, at olieindustrien står som næste i rækken til afgiftsstigninger, ligesom de to danske raffinaderier ejet af Shell og norske Equinor heller ikke vil udtale sig. Lars Aagaard, adm. direktør for Dansk Energi, der bl.a. har kraftvarmeværkerne som medlemmer, efterlyser dog allerede nu en klar melding om det fremtidige afgiftsniveau.

“Energikunderne er sat i den situation, at vi må læne os tilbage og vente måske helt til 2025 på, at der kommer nyt. Problemet med det er jo, at vi risikerer, at folk laver fejlinvesteringer i mellemtiden,” siger han.

momu@borsen.dk